fbpx

Havetips::: Hortensiaforvirring

Der er en ting som jeg alt for ofte ser i haverne når jeg er ude og hjælpe mine kunder med at designe og planlægge deres haver, og det er små blege miserable pinde der stritter livløse op af jorden, med en ulykkelig kommentar fra havens ejer ” det var engang en smuk Hortensia”.

Hortensiaforvirringen

Denne miserable affære skyldes… Hortensiaforvirringen.

Du kender det godt, lige nu fyldes butikker, planteskoler, supermarkeder og havecentre med smukke Hortensia i hvid, rosa og blå nuancer.

Og fordi det er så uendeligt dejligt at se noget der endelig er i blomst, køber vi favnen fuld hjem af de smukke planter, og pynter vindueskarmen, påskebordet, gæstemiddagen, kaffebordet og alt mulig festivitas med de smukke blomster, og når vejret så bliver lidt lunere, så er det jo smart at de kan plantes ud i haven, og afsted med dem, ud i bedene, for hortensia er jo en haveplante.

MEN NEJ, det er alle hortensia ikke!

Eller jo, det er de….Og det er det hele hortensiaforvirringen går ud på.

Det handler om måden de er dyrket på. Der findes stue hortensia som er beregnet til at opholde sig indendørs, og så findes der havehortensia, der er beregnet til at opholde sig udendørs, dvs, kan tåle, frost og kulde, og vejr og vind.

Forvirret, ja det kan jeg godt forstå, det er eddermane heller ikke nemt at at hitte rede i, for teoretisk set er de alle af samme slægt og i famillie med hinanden.

Men slå ørerne ud hvis du ikke vil have at dine hortensia skal ende som dem her:

De stue hortensia du kan købe nu, er drevet frem i et varmt drivhus på masser af vand, gødning, og kærlighed, og er ofte nogle spinkle typer med relativ tynde grene.

De hortensia du gerne vil have ud i haven, er dyrket udenfor til at gro udendørs, og er dermed også mere afhærdede. De har som regel en større pottestørrelse, dvs. et større rodnet, og er kraftigere i deres statur, og dermed bedre til at klare mosten udendørs, teoretisk set er det samme plante, det er måden de er dyrket på der er det afgørende.

Dermed ikke sagt at dine stuehortensia aldrig vil kunne klare sig udendørs, det vil de måske med den rette mængde af afhærdning, tid og kærlighed, men det vigtige budskab er:

Bliv ikke deprimeret hvis dine stuehortensia IKKE klarer den udendørs en vinter. Så er det ikke fordi du er en elendig gartner, det er bare fordi det er en forkert plante på det forkerte sted.

Vil du være stensikker på succes med Hortensia i haven, så køb dem der hedder Havehortensia, og kig efter stor pottestørrelse,(altså stort rodnet) og planter med kraftige grene.

Havehortensiaer dyrkes i et koldt drivhus eller simpelthen udendørs og kan derfor bedre tåle vind, regn, sol og frost. En havehortensia har det altså ikke så godt indendørs. Det omvendte gælder for stuehortensiaer.

 

Ta´nu disse smukheder foreksempel.

Ny smuk hortensia

Hortensia Magic Revolution, en ny hortensia der sælges lige nu, og denne model er en stue hortensia, som jeg har et lille forårs crush på for tiden (mens vi venter på rigtigt at kunne komme igang på terrassen). Det særlige ved den er at den blomstrer enormt længe  faktisk i 6 måneder dage hvis du passer den ordentligt, og så skifter den farve over tid, se bare her:

Magical hortensia kræver ikke megen pleje. Planten er meget stærk, så du har glæde af den i lang tid . Det er vigtigt, at pottejorden ikke tørrer ud, hortensiaen holder af vand. Men der må heller ikke vandes for meget. Hvis der står for meget vand  i skjuleren eller underskålen, kan rødderne gå til på grund af iltmangel.

Senere kommer den samme model til salg i en udendørs udgave, der er dyrket i det fri, og dermed meget mere robust. Du kan læse mere om de smukke magical hortensia lige HER

 

vind mig 1,5 time i din have:

Fik du ikke lige set det, så kan du vinde mig 1,5 time i din have, læs mere her om hvordan:

Først skal du læse hele blogindlægget om det lige HER .

Men det har tilsyneladende været svært at hitte rede i hvad man skal gøre for at vinde, så her kommer en lille guide med de 2 ting i skal gøre:

I har været rigtig gode til at lægge kommentarer på bloggen om jeres haver,

nogle har skrevet dem på insta, andre på facebook, men det duer ikke !

KOMMENTARER SKAL SKRIVES PÅ BLOGGEN ( ;

Og så var der en ting mere du skal gøre for at være med i puljen nemlig at skrive dig op til at følge bloggen på mail, .

HUSK AT SKRIVE DIG OP TIL AT FØLGE BLOGGEN PÅ EMAIL det gør du lige HER

Du er selvfølgelig også velkommen til at følge med på INSTAGRAM, FACEBOOKPINTEREST, eller tilmelde dig mit nyhedsbrev (udkommer meget sjældent, bare rolig) og få den gratis guide: Sådan får du mere tid, og mindre stress i en endnu flottere have

Huskede du at tilmelde dig lige HER ?

 

Har du også haft problemer med at holde dine hortensia i live, eller kører det for dig?

 

Forårskram

 

Dorthe Kvist Meltdesignstudio

 

 

 

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.