fbpx

Havetanker fra en blødhjertet gartner

(og drivhustips)

Nogle gange spekulerer jeg på om jeg er sej og konsekvent nok som have kvinde (det ved jeg faktisk at jeg ikke er)

I min egen have, er jeg for blødhjertet til at skære roserne ned i April, når de nu står der og har lavet så fine friske skud, og er blevet skønne, grønne og store.

Jeg er hamrende inkonsekvent når der har sneget sig selvsåede planter ind i mine bede, der måske ikke helt matcher farveholdningen eller den overordnede plan (eller mangel på samme) og lader dem tit stå, for nu har de jo gjort sig sådan umage, med at slå sig ned lige der…

Selv når det gælder ukrudt har jeg svært ved at være konsekvent. Jeg luger ikke skvalderkål der er på vej i blomst, fordi jeg elsker blomsterne, og tænker at jeg liiige skal nyde blomstringen først (dumt fordi de ofte når at selvså).

Løgkarsen i rosenbedet, måske skal jeg bruge lidt af den i salaten, bellis i plænen, fordi de er så søde (og nu er der mere bellis end plæne) og så var der dengang jeg lod en virkelig smuk stor tidsel blomstre i mit  bed ved siden af drivhuset, fordi den var så smuk, kraftfuld stor og lilla. Og så glemte alt om den, indtil den dag den smed sine vatlignede frø i hele haven og jeg forbandede mig selv og mit bløde gartnerhjerte, ligeså stille hele eftermiddagen, mens jeg kravlede rundt og samlede frøene op her og der og allevegne (og året efter, da den dukkede op en milliard steder i haven og stak som bare pokker?.)

Det var helt det samme da jeg skulle gøre drivhuset vinterklar i weekenden.

Så stod jeg der med tomatplanter der stadig blomstrede i toppen ( ja jeg ved godt at toppen skal tages i september, men hey! Hvem ved om klimaet er så fucked, at sommeren varer hele vinteren…hvem ved?) med lækre små agurker i vækst og masser af grønne tomater.

Nå men jeg tog mig sammen og hev det meste op, mens min mand rullede med øjnene da jeg lod agurkerne stå (selv han ved at de ikke kan lide temperaturer under 12 grader), og således blev drivhuset (næsten) tomt for planter, undtaget min fersken som jeg flyttede derind sidste år.

Så nej…helt sej og konsekvent er jeg altså ikke

Men til gengæld var det  festtid for hønsebasserne, der fik fri leg i drivhuset. I håb om at de gad skrabe jorden igennem, og æde løs af snegle, larver og hvad de nu kan findes af ubudne gæster der var flytte ind i sommerens løb.

Anyway, det var det! (næsten) ryddet drivhus, glade høns, og et par agurker til mig ( ;

Nu skal det bare skrubbes med en gang brun sæbe, og så tænker jeg at flytte ind i drivhuset med alle mine kranse og dimserier, og så få produceret en ordentlig gang julehygge.

 

Men sig mig, er du en sej og konsekvent gartner, eller blødhjertet som jeg?

Kram

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

9 kommentarer til “Havetanker fra en blødhjertet gartner”

  1. Jeg har rygrad som en regnorm hvad det angår! Jeg har været ved at gro til i selvfede -såede geranier og linaria purpurea. Små hornvioler i fugerne på belægningen træder jeg udenom og når jeg klipper lavendler ned blir jeg bare nødt til at sætte afklippet i jord
    -så jo, jeg er vist lige som dig på det punkt;)
    kh Helle

    1. Åhr det lyder vel nok også sødt ( ;
      Og jo tak, den der med at klippe ned og lave aflæggere….den kender jeg også alt for godt ( ;
      Er ved at drukne i alt muligt, buksbom, pelagonier, figen, for ikke at tale om alle stueplanterne…OMG!

      Kram Dorthe

  2. Birgitte Christensen

    Hej Dorthe.
    I mig har du en “artsfælle”. Er ukrudtet smukt eller blomstrer, får det lov at stå. Skvalderkålen ligeså. Det der kravler på den anden side af hækken bliver nødtørftigt trukket i håret en gang imellem. Måske fordi jeg er opvokset omkranset af grøftekanter, marker fyldt med mælkebøtter, kornmarker med valmuer m.fl. samt mose med alt hvad dertil hører. Tror næsten det eneste det ryger op af beddet er græs. Derfor er min græsplæne også fyldt med alverdens smukke små blomster i hvide, gule, orange, pink, blå og lilla. Hvem der lige har bestemt, hvad der skal være ukrudt, har altid været mig en gåde. En del af plænen popper også op med selvsåede lådden løvefod og bregner. Nænner indtil videre ikke at fjerne dem. Så det ender nok med, min plæne bliver et bed. Så jeg forstår!
    Bedste hilsner Birgitte

    1. hahaha, det er nu alligevel imponerende hvis løvefod og bregner kan tage kampen op mod græsplænen.
      Ukrudt er jo pr. definition en plante der vokser et sted hvor den ikke skal (ifølge den der ejer den pågældende jord) så heldigvis kan vi selv definere hvad der er godt, og hvad der er not ( ;
      -Og skvalderkål er nemlig superfin.
      Kram Dorthe

      1. Birgitte Christensen

        – Skal måske lige nævnes, at den del af plænen hvor løvefod og bregner breder sig, stort set er gået over i mos… Måske derfor de kan.

  3. Lis Jacobsen

    Dette indlæg kunne være skrevet af mig. Jeg har det på præcis samme måde, selvom jeg er uddannet gartner og gennem mit 66 årlige liv har lært konsekvenserne af at være så blødhjertet. Men jeg kan altså heller ikke få mig selv til at fjerne de selvsåede planter der står på de mest forkerte steder. Ved vores indgang er der belægning med brosten. Selvom der er fugesand imellem har en ruccola sået sig her. Den har stået længe med sine sarte lysegule blomster og lyst op.
    Heldigvis behøver det ikke være så friseret og stramt. Dejligt når man ser det liv der udspiller sig når vi ikke griber for meget ind. Og en vigtig ting for mig er, at der er forskel på pænt og smukt …

    1. Fantastisk, godt at høre at selv en garvet gartner har det på samme måde ( ;
      Selvsået kan heldigvis være virkeligt smukt, og det er jo engang sådan at jeg meget ofte synes at naturen selv skaber skønhed, på meget smukkere vis en når vi mennesker kommer og blander os i alt muligt.

      PS! jeg har også ruccola, der startede i en altankasse i 1 sals højde, og nu vandrer rundt i haven, den er nemlig rigtig fin.
      Kram Dorthe

  4. Den travle kvindes lod 🙂 Men du fik da skrubbet drivhuset med brun sæbe inden vinterens kommen. Jeg fik i al hast rykket frostfølsomme ting ind, da der var nattefrost for et par uger siden (vi ligger i en kold gryde). Det havde så den konsekvens, at den brune sæbe må vente til foråret hos mig. Ikke kønt, men en vældig god undskyldning.
    Knus, Bonnie

    1. hahaha, ja det er godt med undskyldninger der virker ( ;
      Godt du fik reddet de frostfølsomme i læ, her har frosten heldigvis ikke ramt (endnu).
      Nyd de lune dage
      Kram Dorthe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.