I dag er det kvindernes internationale kampdag
og det vil jeg fejre med at ønske alle mine kvindelige læsere en vidunderlig dag, og opfordre til at vi hylder hinanden, men ikke mindst os selv.
og det gøres vel næppe bedre end med det stærkeste og fredeligste af alt, nemlig blomster.
Så her er en til alle jer skønne, smukke, sexede, modige, sårbare, fantastiske, vilde og stærke kvinder:
May we be them
may we know them
May we raise them
Rødstrømpe i hjertet
Så længe jeg kan huske har jeg været rødstrømpe i hjertet, og fundet det besynderligt, mærkværdigt og meget uretfærdigt, at der skulle være forskel på mænd og kvinder i forhold til f. eks uddannelse, lønniveau, og at bestemme over sin egen krop, en plads på arbejdsmarkedet, medbestemmelse og meget andet. At kvinder skulle befinde sig i køkkenet og lave mad med et smil på læben mens vi passer børn, stryger tøj og ser yndige ud, og så lade mændene om politik om at arbejde og tage store vigtige beslutninger, er det værste vrøvl jeg har hørt i mit liv.
Stolt af at være kvinde
Jeg er stolt af at være kvinde, og stolt af at være sårbar, stærk, rationel, empatisk. Jeg er stolt af at være min egen chef/direktør, boss for min egen forretning, stolt af at skrive bøger, inspirere, tegne have, indrette uderum, forandre verden. Jeg er stolt af at have skabt et liv hvor jeg selv bestemmer, hvor jeg er ligeværdig med min mand, stolt af at være den der bygger, hamrer, saver og snedkererer, mens min mand laver mad og køber ind. Stolt af at være modig, empatisk, skrøbelig, rationel, passioneret, vanvittig og en lille smule gak i låget, alt på samme tid, men ikke mindst stolt af at have alle de muligheder for at skabe det liv jeg ønsker mig.
Og så er jeg stolt af at kende så mange skønne kvinder, der er alt det samme og meget mere, her i dette grønne univers, hvor vi deler vores passion for alt det der gror og vokser.
Til dig du fantastiske kvinde
Så her er en skøn buket, fra mig til dig og alle jer, skønne, skøre, modige, vilde, stærke og fantastiske kvinder derude:
Lad os altid holde sammen, løfte hinanden, hjælpe hinanden, for sammen er vi stærkere
The future is female
Kram
Psssst!
Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have