fbpx

Arbor day::: 5 smukke forårsblomstrende træer

Arbor Day er en dag i året, hvor vi alle fejrer træer og den vigtige rolle, de spiller i vores miljø. Denne særlige dag har en lang historie, der startede i Nebraska i 1872, og den dag idag fejres den i USA og over hele verden, blandt andet ved at plante en masse nye træer.

Selvom vi er nogle der hylder træerne dagligt, har Arbor day, det formål at fejre træerne og det er en god dag at bruge lidt tid på at reflektere over hvor seje træer egentlig er.

Jeg har fundet 5 smukke træer at hylde på denne fejring-af-træerne-dag, som jeg synes er særligt beundringsværdige lige nu, da foråret har ladet vente på sig, nemlig nogle af dem der er aller smukkest lige nu, og lige om lidt.

Og selvfølgelig skal det første være Prunus Accolade, prydkirsebær, som er de skønheder der blomstrer på Bispebjerg kirkegård, i den overdådige kirsebær alle, som jeg har skrevet mere om HER

Trees are poems that earth writes upon the sky,

We fell them down and turn them into paper,
That we may record our emptiness.
~Khalil Gibran

-For mig er træer ofte forbundet med poesi og eventyr


Et andet træ, jeg er tosset med, og selv har i haven, er Maj træet, også kaldet Almindelig Hæg. Det er et hurtigt voksende træ med smukke hvide duftende blomster klaser i ja… Maj.

Fotocredit HER

En anden af mine forårs, og i øvrigt hele-året-rundt-favoritter, er Paradisæble. Det er et smukt træ og her i foråret, blomstrer det så helt og aldeles overdådigt. Du kan også få modeller med rødt løv, hvilket gør træet til et pinkfarvet festfyrværkeri.

Køb Malus Floribunda HER

Intet forår, og ingen snak om beundringsværdige træer uden Magnolia.

Det smukke træ, der også går under navnet tulipantræ, har jeg beundret lige siden jeg var en lille pige. Majestætisk og classy, er træet, og når man møder det i fire fem meters højde, og næsten det samme i bredde foran smukke gamle huse, taber jeg pusten hver eneste gang.

Jeg ønsker mig faktisk et lovforslag, der forbyder at fælde det smukke træ, nogensinde, nogen steder  overhovedet.

Mirabellen, den vilde krabat, er en af de første der folder sine smukke hvide blomster ud, og hver gang betages jeg af den måde knopperne sidder på grenene, og er så smuk en komposition af små bitte hvide kugler, der bliver større og åbner sig til duftende blomster, alle stadier på samme gren… et sandt kunstværk.

Photocredit Anna´s Plads

Du kan læse mere om Arbor day HER

Og jeg håber du fejrer dagen med mig, ved at plante et træ ( ;

KH og dejlig (lang) weekend til dig

Kram

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.