🌿Le jardin secret 🌿
Første gang jeg var her, var haven ung, det var tre-fire år siden den var åbnet og her var næsten ingen mennesker.
Måske på grund af de sociale medier, som både er en gave og en forbandelse, er haven nu fuldkommen proppet med folk, og ikke længere min egen lille hemmelighed🥲
Men jeg kan forstå det, for haven er smuk, og et sandt åndehul i Marrakesh som er varm og larmende og fuld af farver.
Haven er designet af Tom Stuart-Smith, med udgangspunkt i den klassiske arabiske havearkitektur og givet den et moderne touch.
Den islamiske/arabiske have er opdelt i felter af akser, hvor vandløb krydser hinanden og skaber balance og retning, bygget op omkring det klassiske chahar bagh-princip. Streng geometri, opblødt af blød beplantning. Himmel og jord sat i system.
Det mest fascinerende er måske vandet, som er ledt hele vejen fra Atlas bjergene, igennem et sofistikeret system af underjordiske kanaler, der førte smeltevand fra Atlasbjergene mange kilometer ind til byen, uden pumper, og elektricitet. Kun ved hjælp af tyngdekraft og præcis hældning.
Og sådan er vandet i århundreder, blevet ledt ind i haver og riads, hvor det fordeltes i bassiner og render. En genial teknisk bedrift, og en kulturel og spirituel gestus. Vandet repræsenterer liv, renselse og paradisets løfte.
I haven her løber det stadig i smalle kanaler, midt i gangene, spejler himlen i de rektangulære bassiner og skaber den sagte lyd, der overdøver byens larm.
Plantevalget er bevidst enkelt og disciplineret, hvor gentagelsen skaber ro frem for overflod.:Citrus (appelsin og citron), granatæble, oliven og cypres danner strukturen. Dadelpalmer giver højde. Under dem gentages myrte, rosmarin, lavendel og jasmin som små hække – duftende, og tørketålende planter og græsser. I en anden del af haven som er mere eksotisk ses agaver, aloe, kaktus og bougainvillea. En
Haven lukker sig om sig selv. Murene holder varmen og støjen ude. Indenfor er der skygge, vand og grønne rum, der åbner sig lag for lag. Man træder ind – og verden forsvinder.
Ordet paradis stammer fra det oldpersiske pairi-daeza – en indhegnet have.
Et paradis. 🌿
#marrakech#lejardinsecret#dorthekvist#dorthekviststudio
Hej Dorthe
Er du ikke bange for, at kemi fra bildækket går over i dine kartofler?
mvh Bodil Gullev
Hej Bodil,
Mit svar er både ja og nej…jeg ved at bildæk ikke e rdet mest økologiske der findes, men jeg vælger at betragte det således at jeg ikke tror det er farligere at spise femten kartofler dyrket i et bildæk, en det er at trække vejret på Dronning Louises bro i myldretiden ( hvilket jo ofte sker for mit vedkommende)
Jeg har ikke kunnet finde nogen undersøgelser om forurening/kemi og bildæk, men jeg tror man kan sammenligne det lidt med at dyrke i byerne, hvor der jo også er en del kemi og forurening.
Ifølge lektor Jakob Magid fra Institut for Jordbrugsvidenskab ved Københavns Universitet, kan du ikke undgå at dine grøntsager optager en lille del af forureningen, hvis du dyrker dem i en storby, men det er så små mængder at det ikke er sundheds skadeligt. Til gængæld er det langt farligere at indånde den forurenede luft i byerne, hvilket vi jo gør hver dag.
Han stiller det op sådan her: Hvis du indtager store mængder af uskrællede grøntsager, dyrket i forurenet jord, vil man i løbet af 70 år se to ekstra kræfttilfælde ud af en gruppe på 1 million mennesker. Til sammenligning vil luftforureningen være skyld i over 50.000 for tidlige dødsfald i samme periode……
Så jeg hepper stadig på hjemmedyrk, både i boldæk i kasser krukker og bede
Kål, kartofler og kærlighed
(O; Dorthe