Vil du se min have? Åben have 2021, Åben have 2021, for første gang ever, åbner jeg min have for besøgende, det foregår i weekenden 26-27 juni 2021.

Vil du se min have? ::: Åben have 2021

Før første gang ever…har jeg besluttet mig for at åbne min have for besøgende

Åben have 2021

I forbindelse med haveselskabets havefestival Åbne haver 2021, holder jeg haven åben, så du kan komme indenfor og opleve min have på helt tæt hold.

Det foregår I weekenden 26-27 Juni, fra kl 10-1800 begge dage

Der vil være en entré på 40 kr

Der vil være salg af te, kaffe og kage,

Og salg af alle mine bøger og måske lidt småplanter.

Adressen er Bellisvej 14, 2720 Vanløse

( Vi bor på en lille vej, der er gratis parkering, men ikke mange pladser, så hvis du kan snuppe cyklen er det rigtigt fint)

Jeg tager selvfølgelig hensyn og forholdsregler i forhold til corona-situationen på det pågældende tidspunkt, det er der jo ingen der ved noget om endnu. Men du skal ikke booke tid eller noget, jeg jeg regner med at at det hele løser sig i god ro og orden på dagene ( ;

skulle der ske en ændring i situationen, får du mere info her på bloggen (husk at du kan tilmelde dig at få alle blogindlæg på mailen, så du ikke går glip af noget) eller på min Instagram.

En levende have

Det er selvfølgelig ikke uden bævrende knæ og en vis nervøsitet, at jeg åbner haven for nysgerrige og haveinterreserede, for haven her er hele familiens, haven er en brugshave, det er en have hvor livet leves, den bliver brugt dagligt af os alle sammen til alt muligt, den er ikke perfekt og friseret, men den er levende og lækker, ligesom jeg selv allerbedst kan lide det.

800 m2 vild og vidunderlig villahave

Min 800 m2 store villahave, er vild på den tæmmede måde, eller måske tæmmet på den vilde måde, jeg ved det ikke helt. Den har mange rum, og med plads og miljø til både mennesker, dyr og insekter. Her er køkkenhave på garagetaget, drivhus, højbede, spejlbassin, havehus, trampolin, cykelskur med sommerblomster på taget, masser af rum og pladser, bugnende bede, hængekøjer, bålplads, udekøkken, bærbuske, plads til både mennesker og insekter, bier, fugle, egern, pindsvin, kat og høns.

Et havelaboratorium

“Her har jeg hele tiden gang i nye projekter, min have er mit laboratorium, mit værksted, hvor jeg altid er i fuld gang med at udforske, afprøve og undersøge, og hele tiden blive klogere på havedyrkning og byggeprojekter”.

Masser af haveinspiration

Det er med den som udgangspunkt at jeg forsøger at inspirere til skønnere, grønnere og vildere uderum på min instagram, i mange af de artikler jeg skriver, og her på bloggen.

Anyway, jeg glæder mig til at byde dig velkommen her i haven, og jeg håber på lidt dejligere vejr end i disse dage ( ;

Husk at du endelig må dele opslaget her og tippe en ven du tænker synes det kunne være sjovt at se haven.

Du kan også finde mere info om både min og andres åbne haver hos Haveselskabet lige HER

Mon vi ses ?

Åh det håber jeg !

Kram

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

6 kommentarer til “Vil du se min have? ::: Åben have 2021”

  1. Hej Dorthe
    Det lyder da spændende, nævner du lige hvor i landet din have befinder sig?
    Vh Trine

    1. haha, ja det kan du tro ( ;
      Den ligger på Bellisvej 14, 2720 Vanløse.

      Har rettet det i indlægget

      KH Dorthe

    1. Hej Christina,
      Hvor skønt, glæder mig til at byde dig velkommen i haven.
      kryds fingre for godt sommervejr.
      KH Dorthe

  2. Vi kommer lørdag – skal vi købe billet nu eller ved havelågen ?
    Kh Rikke & Kirsten Sommer ☀️☀️☀️

    1. Ih hvor hyggeligt, glæder mig til at se jer ( ;
      Man køber bare billet v indgangen .
      Vi ses
      KH Dorthe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.